Meget ofte er det, der sætter gang i vores personlige udvikling en form for krise – eller måske føler du et dybt kaldt efter at være i livet på en ny måde hvor du kan heale dig selv og din fertilitet. Derfor er healing og personlig udvikling en naturlig del af min behandling af barnløshed og noget jeg virkelig brænder for.
Jeg er opmærksom på den læring, der ofte er i de svære ting vi går igennem i livet og kan vejlede dig i at bruge den kraft, der ligger i kontakten til din sjæls essens. Jeg ser og møder dig i din sjæls potentiale og ser derfor bag ved de umiddelbare blokeringer og ind i lyset og kærligheden.
Jeg har erfaret at det har stor betydning at have den spirituelle dimension med i fertilitetsbehandling. Jeg tror på, at vi både er ånd, sind og krop, og at vi kan hele vores krop og sind med den kærlighed, der bor i sjælen.
Jeg tror at den verden vi ser og oplever er et spejl af vores indre overbevisninger- derfor går vejen til at skabe det liv, du ønsker dig, indefra og ud. Når vi skaber mulighed for at lære os selv at kende på et dybere plan, tager vi tid og plads til at identificere og arbejde med de ofte ubevidste mønstre, der hæmmer vores livsvækst, kan mirakuløse ting ske.
Healing støtter din rejse mod et kærlighedsfyldt, balanceret liv.
Healing er hos mig til rådighed fra når du træder ind i klinikken og er en integreret del af alle vores sessioner.
Sådan gør jeg
Jeg tuner ind før en session og trækker på den guddommelige visdom og healing, der altid er til rådighed for os alle. Vi starter med en kort samtale hvor vi finder ud af hvad der dukker op hos os begge. Derefter går jeg dybere ind i problemet ved hjælp af mine og dine spirituelle guides for at finde svar på hvad der skal arbejdes med og hvordan jeg kan hjælpe dig bedst muligt med de redskaber jeg har.
Healing er altid en kombination af samtale, kropsbehandling og håndspålæggelse.
Når jeg healer med håndspålæggelse, ligger du på min briks med et varmt tæppe over dig. Jeg skanner din krop og sender healing til de steder, hvor der er brug for det. Du vil mærke det forskellige fra gang til gang afhængig af hvad vi arbejder med.
Når jeg er færdig , vil jeg fortælle dig hvad jeg har fornemmet under healing og hvad jeg har arbejdet med.